Download "Evalueringsrapport" her
Download Undervisningsmiljøvurdingen her
Evaluering
Som skole har vi pligt til løbende at evaluere vores "samlede undervisning". Rent lovmæssigt
er det påkrævet, at vurdere, om vores faglige undervisning lever op til vores intentioner og
om den dermed står "Mål med Folkeskolen".
Lovkrav eller ej – evaluering er nødvendig og et værdifuldt redskab, hvis man gerne vil være
en dynamisk skole i konstant udvikling. Det vil vi på Jejsing Friskole, og derfor omfatter vores
evalueringspraksis og evalueringsplan også områder, der går udover det påkrævede.
Evaluering på flere planer
Hver elev samt lærer - elev: I børnehaveklasse og 1. klasse evaluerer eleverne ugentligt ved
dette kan være ved hjælp af smileys, hvordan ugen har været og hvordan de arbejdet. I 2.-6. klasse skriver
eleverne en ugentlig evaluering på baggrund af spørgsmål fra lærerne. De forholder sig til,
hvad de har arbejdet med rent fagligt, og de lærer at reflektere over deres egen
arbejdsindsats og deres sociale adfærd. Alle elever får skriftlig respons fra en af
gruppelærerne. I overbygningen evaluerer eleverne under en samtale med gruppelæreren.
I dagligdagen tages der løbende snakke med den enkelte elev om dennes faglige
udfordringer, arbejdsindsats og sociale adfærd. Især i faglig fordybelse er der mulighed for
individuel undervisning og samtaler.
Skole - hjem: Forældrene indkaldes til skole-hjemsamtaler sammen med deres barn 2 gange
årligt. Her evalueres elevens faglige standpunkt, sociale adfærd og personlige udvikling. Til
den første samtale (i august/september) formuleres der derudover individuelle mål for
skoleåret. Målene evalueres til 2. samtale (i april/maj). Derudover informeres forældrene
undervejs, hvis situationen løses bedst i samarbejde med hjemmet. Forældrene er altid
velkomne til at henvende sig til kontaktlæreren for undervejs at få informationer om
elevens faglige og/eller sociale udvikling eller for at drøfte situationen.
Som skole: På skoleplan ønsker Jejsing Friskole både at evaluere på det rent faglige, men
også en række andre punkter. En god skole handler ikke kun om kvaliteten af fagligheden,
men også om, hvorvidt børn og voksne trives og udvikles socialt og personligt, om
kommunikationen mellem skole og hjem er tilfredsstillende og om skolen opfylder dens mål
om arbejdsformer og struktur.
Derfor har skolen opstillet en evalueringsplan henover 4 år, hvor der hvert år behandles en
bestemt faggruppe, et af skolens egne fag samt et andet område af skolens liv.
Evalueringsplan
Vi evaluerer følgende områder henover 4 år.
År 1
- dansk, engelsk, tysk
- kommunikationen mellem skolen og hjemmet
År 2
- matematik, natur/teknologi, fysik/kemi/biologi/geografi
- fortælling
- elevernes medansvar og medbestemmelse, den individuelle målsætning og dens
evaluering
År 3
- de kreative fag (håndværk & design, værksted)
- Læring i bevægelse, tidlig sprogstimulering
År 4
- historie, kristendomskundskab, samfundsfag
- øvebånd
- T-/F-dage, emne-/F-uge
