Priser
Forældrebetaling
Skolepenge per måned (gældende fra 1. Jan. 2021)
Der er 11 måneders betaling i hvert skoleår, dvs. at juli måned er betalingsfri.
1.barn: kr. 1.100,-
Efterfølgende børn: kr. 550,-
SFO-betaling per måned (gældende fra 1. Aug. 2021)
Som udgangspunkt er der 11 måneders betaling i SFO. Ønsker man at benytte SFO i sommerferien (de åbne uger) koster det en måneds ekstra SFO-betaling
1.barn: kr. 900,-
Efterfølgende børn: kr. 550,-
Morgen SFO (fra kl. 6.30-8.05)
1. barn: kr. 400,-
Efterfølgende børn: kr. 200,-
Søskendeordning gælder for de børn, der går samtidig på Friskolen.
Skolepenge og SFO-betaling betales via Betalingsservice.
Betaling opkræves månedsvis forud.
Udmelding af skole og sfo skal ske skriftligt med senest en måneds varsel gældende fra den sidste i måneden.
Rykker procedure
Restancer til skolen gennemgås på økonomiudvalgsmøderne.
1 - Skolen kontakter vedr. restancen
2 - Én fra økonomiudvalget kontakter vedr. restancen
3 - Der sendes en rykkerskrivelse
Et normalt rykkerforløb består af 4 rykkerskrivelser.
Rykkerskrivelse nr. 1 og rykkerskrivelse nr. 2 - sendes fra Jejsing Friskole henholdsvis 14 dage og 28 dage efter betalingsfristen.
Rykkerskrivelse nr. 3 - sendes 42 dage efter betalingsfristen og adviserer om inddrivelse af restance via Gældsstyrelsen. Såfremt betalingen ikke finder sted efter denne skrivelse, vil kravet blive sendt til inddrivelse via Gældsstyrelsen.
Rykkerskrivelse nr. 4 - sendes 56 dage efter betalingsfristen og adviserer om registrering via Gældsstyrelsen.
Det anbefales forældre at gå i dialog med skolen, så snart man kommer bagud med forældrebetaling, se mere under Skolepengereduktion.
Skolepengereduktion
Tilskud til Skolepenge og SFO kan Friskolen søge for forældrene gennem www.fordelingssekretariatet.dk. Muligheden for tilskud bestemmes ud fra indkomstgrænser.
Dette tilskud fastsættes ud fra hvor mange, der søger over hele landet i det pågældende år i december måned, og kommer så til udbetaling i januar.
I helt særlige tilfælde kan forældre ansøge skolens interne Tilskudsudvalg om nedsættelse af skolepengene. Ansøgningsfristen herfor er 1. oktober hvert år. Der medsendes begrundet ansøgning og årsopgørelse.
Opstår der et akut behov i løbet af året - f.eks i forbindelse med pludselig arbejdsløshed, den ene forsørgers død eller andet, sendes ligeledes en begrundet ansøgning til skolens kontor.
Befordringstilskud
Alle børn, der bor i Tønder kommune har GRATIS buskort!
For elever bosiddende udenfor Tønder kommune: Overordnet er det forældrenes ansvar, at eleverne befordres til og fra Jejsing friskole.
Skal dit barn gå på jejsing?
Kom forbi til en snak og se skolen
Oplev Friskolen
Den første torsdag i november afholder Jejsing Friskole og kommunens andre fri- og privatskoler Åbent hus fra kl. 15 – 18. Her kan du komme og se skolen samt få en uforpligtende snak med bestyrelsen, ansatte og skolelederen.