DATAFORORDNING – JEJSING FRISKOLE
- Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Vi kan kontaktes på telefonnummer. 30747304 samt på e-mailadresse mail @Jejsingfr iskole.dk eller skoleleder@jejsingfriskole.dk. Skolens CVR. nr. er: 3416 4568
- Formålene med og retsgrundlaget for behandling af dine og dit barns personoplysninger
Vi behandler dine oplysninger for at kunne opfylde vores forpligtigelser som skole, der følger af loven om friskoler og private grundskoler mv. og dertil hørende regler. Eksempelvis indhenter vi elev- og forældreoplysninger i forbindelse med en elevens optagelse på skolen for at kunne søge statstilskud. Vi indhenter også personoplysninger på bestyrelsesmedlemmer, fordi lovgivningen kræver det, og vi anvender oplysninger om eksterne samarbejdspartnere i henhold til den kontrakt, som vi har med disse.
- Kategori af personoplysninger
Vi behandler overordnet alene almindelige oplysninger som fx navn, adresse mv., men i enkelte tilfælde behandler vi en særlig kategori af personoplysninger (følsomme oplysninger) som fx helbredsoplysninger om barnet. Dette sker efter indhentelse af konkret samtykke hertil.
- Modtagere eller kategori af modtagere
Som udgangspunkt er det alene skolen, der anvender personoplysninger, som vi har på en elev eller forældre. Skolen har retningslinjer for, hvilke konkrete personoplysninger, der anvendes, og hvornår en medarbejder har adgang til personoplysninger om elever og forældre. Eksempelvis er det som udgangspunkt alene skolens leder, som har adgang til alle oplysninger, og klasselæreren har alene adgang til oplysninger om det barn, som læreren er klasselærer for. Vi videregiver også oplysninger til Undervisningsministeriet og andre offentlige myndigheder, når vi efter reglerne er forpligtet. Skolen bruger dog også eksterne leverandører i forhold til fx elektronisk behandling af data. Disse eksterne parter
behandler alene vores personoplysninger i henhold til den instruks, som fremgår af en databehandleraftale, skolen har indgået med leverandøren.
- Opbevaring af personoplysninger
Skolen opbevarer personoplysninger i henhold til retningslinjer på området. Overordnet opbevarer vi personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde vores forpligtigelser som skole. Eksempelvis sletter vi som udgangspunkt oplysninger om elever og forældre, når eleven forlader skolen eller framelder sig ventelisten til nuværende/fremtidige skoleår. Sletningen foregår senest efter afslutning af det regnskabsår, som eleven forlader os i.
- Retten til at trække samtykke tilbage
Du afleverer en samtykkeerklæring til skolen. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan gøres ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor af pkt. 1. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
- Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesloven har den registrerede en række rettigheder i forhold til skolens behandling af personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har indhentet på dig og en række andre oplysninger.
Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine oplysninger. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen – må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til at transmittere
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden uden hindring. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk
- Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk
Skal dit barn gå på jejsing?
Kom forbi til en snak og se skolen