Elevernes vindue

Grisen

Der var engang en gris, der spillede computer. Det var et spil, der hed Moviestar Planet.
Den spiste chips og popcorn. Den flækkede så meget af grin. Den flækkede så meget af grin, fordi den spillede Moviestar på computeren inde i biografen.
Sådan, nu gider den ikke mere spille på computeren – jeg gider ikke spille Moviestar mere. Nu går jeg ud af biografen, sagde grisen.

Image Not Found.

Nu vil jeg spille Y8 hjemme i grisestien. Hjemme i stien spillede grisen computer.

Den spillede Y8. Den ser på sine nye sko. Han ser, at de er bundet op og nu er han træt og falder i søvn.

Image Not Found.

Digtet og skrevet af Kennet, 8 år.

Hunden der drog væk

Der var engang en hund. Den var sur på sin ejer. Han slog den hele tiden og det var den træt af. Så den drog væk.
Den så en hane. Hvorfor galer du hele tiden,? spurgte den hanen.  - Fordi jeg skal slagtes i morgen middag, svarede hanen. Så spurgte hunden om hanen også ville være med til at stikke af. Og så gik de.
Så så de et æsel. - hvorfor tuder du hele tiden, spurgte de æselet. - Fordi jeg bliver drillet, svarede det. - Nå vil du så ikke med os, spurgte hunden. Ja, ok så går vi, sagde æslet.
Se, en kat, sagde hanen. – Miav, miav, klagede den hele tiden.  Hvorfor miaver du hele tiden, spurgte æslet. – Fordi jeg kan ikke selv fange mad selv. – Nå, så gå med os. Vi stikker af. - Ok det vil jeg gerne, sagde katten glad.
De gik flere timer uden vand. Så blev det nat. De skulle sove i en skov.
Meget tidligt om morgenen fløj hanen op i et træ. Det er lyst forude, så vi kan godt gå nu, galede den.
Hunden fik øje på noget og sagde - Se, der er en røverhule. Kom, vi jager røverne væk.
Røverne blev bange for alle dyrene og skyndte sig ud af hulen. Dyrene var glade. Nu havde de fundet et nyt hjem og så fik de et godt måltid mad.

Digtet og skrevet af Anders, 10 år.

Fyrst Egon og de tre prinsesser

Der var engang en konge og han havde tre døtre. Det bankede på døren og kongen gik ned og åbnede. Manden, som var en ond fyrste, sagde – Jeg vil have Prinsesse Smilla eller jeg sætter ild til slottet.
Kongen havde ikke noget valg. Så rejste fyrsten med prinsessen i een nat. Så kom der en drage og den sagde – Giv mig prinsessen eller jeg spyr ild. Fyrst Egon sagde – Aldrig i livet.
Dragen spyede ild efter Fyrst Egon og så førte den Smilla sikkert hjem. Tre dage efter kom Fyrst Egon igen til slottet og sagde – Jeg vil have Prinsesse Tessa. Han fik hende og de rejste over bjerge og skyer.
Dragen kom også igen og sagde til Fyrsten – Giv mig prinsessen eller jeg spyr ild. Så sagde Fyrst Egon – Nej, aldrig i livet. Dragen spyede ild prinsessen kom sikkert hjem.

Image Not Found.

Tre uger senere bankede det IGEN på døren. Det var Fyrst Egon, der denne gang sagde – Jeg vil have Sissel eller jeg spyr ild på slottet.
Kongen havde ikke noget valg. De rejste dag og nat, men dragen var der ikke. Endelig kom de til Fyrst Egons slot.
Inde i iskammeret stod de tre prinser. Hver gang de snakkede eller bevægede sig, frøs deres fødder eller hænder til is. Fyrst Egon sagde at Sissel skulle giftes med en af dem.
Næste dag skete der det, at der kun var en prins tilbage. Og det var den mindste prins. Sissel sagde til sig selv inde i hovedet, at hun måtte finde på noget. Hun fik en ide, men den virkede ikke.
Heldigvis kom dragen og befriede hende. Og hun og de andre prinsesser levede lykkeligt til deres dages ende.

Image Not Found.

Digtet af Sissel, 8 år og skrevet af Sidsel, 10 år.

 Anders og Oskar

Anders og Oskar gik hen til deres skole i regnvejr. De kiggede på lågen. Der stod "Vand-uheld" på lågen.
Så kom deres bedstemor. - Følg efter mig, sagde bedstemoren. - De to busser fører jer til hver jeres skole.
Oskar kører i en grøn bus og Anders kører i en blå bus.
Oskar havde det godt, men Anders havde det ikke godt. Der var nemlig en ond dreng. Han lagde en nål på lærerens stol.

Anders kom først hjem og Oskar så, at Anders var rasende.
Så gik Anders hjem og så kom Oskar og så ordnede morfaren vandskaden.
Nu kunne de komme til deres skole igen.

Image Not Found.

 Digtet af Anders, 5 år og skrevet af Sidsel, 10 år.

Løgnen 

Mit navn er Sidsel og jeg er 9 år gammel.
Jeg har 2 gode venner, der hedder Malene og Amanda. Vi har bestemt os for at lave et emne om heste. Det går godt men jeg er ikke så god til at stave.
Men jeg sidder så derhjemme og skriver det på computeren.
Jeg viser det til Amanda og Malene. De siger - hvad står der. Kan du ikke stave?
Jeg har bare lyst til at løbe, da de siger det, men jeg siger - det er fordi at mit tastatur er gået i stykker. Okay helt sikkert, siger de. Så smiler jeg - øhmm...... vi ses, siger jeg.
Jeg går hjem og der er min mor. - Hej mor.  - Hej hvordan gik det i skolen i dag, spørger hun. - Godt eller nej… det gjorde det ikke. Jeg blev grinet af, fortæller jeg.
- Hvorfor, spørger min mor.  - Jeg er bare så dårlig til at stave. Pigerne grinede af mig og jeg brugte den undskyldning, at tastaturet var gået i stykker.
- Sidsel, Sidsel dog ,siger min mor.
Næste morgen møder jeg mine veninder. - Hej piger. Jeg har noget, jeg vil sige.
- Hvad dog, spørger Malene. - Mit tastatur er ikke i stykker. Jeg er bare dårlig til at stave, siger jeg.
Det vidste vi da godt. Hi hi.... siger de. Okay, så er der jo ikke noget at være bange for.  Du skal ikke lyve næste gang. Vi skal nok lade være med at grine.
Jeg gik hjem og var glad for mine gode veninder.

Image Not Found.

Digtet og skrevet af Sidsel, 10 år.