Evalueringsrapporter

Nedenfor kan du læse evalueringerne ifølge evalueringsplanen. 

 

Dansk (2017)

I bhkl. til 6. kl. dækkes faget dansk i både fagtimer og i egentid samt på T-dage og i emneuger. 45 % af egentid er afsat til dansk. Deri indgår også skrivning af fritekst samt fremlæggelse af hhv. fritekst og emne. I 7. til 9. klasse dækkes dansk i fagtimer og i fordybelsesuger.

Denne grundstruktur er en passende ramme til de arbejdsformer, vi bruger i faget. Dog har vi måttet erkende, at den mere løse struktur i egentid samt kun lidt sammenhæng mellem arbejdet i fagtimerne og i egentid har medført fejlindlæring (fx ift. begrebsforståelse) og manglende træning (fx stavning), som blev tydelige under forberedelserne til 9. klasses afgangsprøve. Derfor har vi i løbet af de sidste to skoleår arbejdet med en mere tydelig struktur i egentid og tættere sammenhæng mellem fagtimerne og egentid. Vi oplever, at eleverne har fået en større bevidsthed omkring deres faglige viden og en bedre forståelse af, hvad kravene i faget dansk er. Dette arbejde skal vi fortsætte med.

 

Tysk (2017) 

Vi underviser i tysk på alle klassetrinene, dvs. helt fra børnehaveklassen. Faget dækkes hovedsageligt i fagtimer; for 4.-6. klasse indgår tysk også i egentid, i 7.-9. klasse kan faget indgå i fordybelsesdage eller -uger.

Den tidlige sprogstart fremmer elevernes positive tilgang til sproget og deres nysgerrighed efter at lære et fremmedsprog. De er tydeligt åbne overfor sproget og er vant til lyden, hvilket er vigtigt, da skolen ligger i grænselandet.

Vi håber, at den tidlige sprogstart gør, at eleverne opnår et større ordforråd og føler sig mere fortroligt med sproget. Da vi ikke har haft afgangselever, der har haft hele deres skolegang på vores skole, har vi afprøvningen af denne forventning til gode.

Den tidlige undervisning er præget af mundtlighed. Skriftligheden tages først ind, når bogstaver, lyde og læsning som teknik er sikret på dansk. Et systematisk arbejde med grammatikken begyndes i 6./7. klasse.

Vi mener, det er vigtigt, at tysk opleves som praktiseret og brugbart sprog. Derfor ligger emnerne for undervisningen tæt op ad elevernes hverdag.

 

Engelsk (2017)

Vi underviser i engelsk på alle klassetrinene, dvs. helt fra børnehaveklassen. Faget dækkes hovedsageligt i fagtimer; for 3.-6. klasse indgår engelsk også i egentid, for 7.-9. klasse dækkes faget også i fordybelsesuger.

Vi er blevet opmærksomme på, at det mundtlige er blevet skubbet lidt ud af timerne fra 3. klasse og op; eleverne føler sig mere trygge ved skriftligt arbejde. Derfor vil vi gerne have fokus på mundtlig engelsk og give børnene den selvtillid og den tryghed ved sproget, der tilsyneladende er behov for.

Specielt i mellemtrinet og i udskolingen kan det også i engelsk mærkes, at børnene her efter skolens 5. år er vant til at tage ansvar for egen læring. Dette giver mulighed for en endnu mere varieret undervisning samt tid til at kunne hjælpe hver enkelt elev helt individuelt.

Vores arbejde med at skabe en både mere tydelig og mere tæt sammenhæng mellem fagtimerne og egentid har en tydelig positiv effekt på elevernes niveau i engelsk. Trænings- eller fordybelsesopgaverne, som eleverne skal arbejde med i egentid, danner en bro mellem fagtimerne, så disse ikke virker forholdsvis løsrevet fra hinanden mere.

 

Egentid (2017)

Bhkl. til 6. kl. har egentid i i alt 7 timer om ugen. Deraf er den ene time til fremlæggelser af fritekst og emne samt en halv time til evaluering af ugen.

Egentid skaber struktureret læringsfrihed, da eleverne indenfor en given ramme selv lægger deres ugeplan med de opgaver, de har fået fra faglærerne, og de ønsker, de har omkring at skrive en fritekst eller arbejde med et emne.

I egentid får eleverne mulighed for fordybelse i diverse fagområder.

Den nuværende struktur for egentid er resultatet af 4 års erfaringer med faget – hvordan sætter vi de bedste rammer for, at eleverne lærer at tage ansvar for egen læring, hvilket er hovedformålet med faget. Vi oplever, at egentid er blevet en velfungerende del af børnenes læringsproces, hvor faglig læring skal spille sammen med elevernes udvikling og dannelse.

For at fremme elevernes ansvar for egen læring i takt med deres progression i læringsprocessen og give dem større mulighed for medindflydelse vil vi i 5. og 6. klasse tilpasse ugeskemaet mere den enkelte elev. Til og med 4. klasse har det nuværende fælles skema for ugeplanen sin berettigelse.

 

Kommunikationen mellem skolen og hjemmet (2017)

Til den formelle kommunikation mellem skolen og hjemmet hører forældremødet i starten af skoleåret, et forældremøde sidst på skoleåret ved behov, 2 skole-hjem-samtaler i løbet af skoleåret (efterår og forår) samt nyhedsbreve fra gruppelærerne og skolelederen. Derudover er der løbende kontakt mellem skolen og hjemmet ved konkret opståede situationer.

I februar 2016 fik skolen intranettet VIGGO, hvilket vi er meget glade for. VIGGO bruges i flere sammenhænge – men kan endnu mere. I løbet af skoleåret 2017/18 vil vi afprøve flere funktioner.

Vi anser det som vigtigt at involvere og inddrage forældrene i deres barns skolegang, da dette giver tryghed både hos børnene og forældrene samt gør skolegangen som en del af børnenes hverdag som helhed. Derfor vil vi lægge mere fokus på nyhedsbrevene fra gruppelærerne, så de også fortæller om hverdagen i grupperne. Hyppigheden vil være forskellig afhængig af aldersgruppen, på samme måde vil indholdet tage højde for børnenes alder og udvikling.

Fra starten af 2017 har bestyrelsen sendt en orientering til alle forældre efter hvert bestyrelsesmøde. Formålet er at gøre forældrene bevidste om bestyrelsens arbejde, og vi håber på større interesse for at deltage i bestyrelsesarbejdet ved næste valg.

 

Evaluering af emneuger (2013)

På Jejsing Friskole har vi 4 emneuger om året. Der er to, som er fælles for alle. Det er den årlige teater-uge, hvor eleverne selv er med til at lave et teaterstykke, som de opfører to gange for familie og andre inviterede. Her tilgodeses fagene dansk, billedkunst og musik. Vores teateruger har været meget lærerige og det er allerede blevet en fast tradition, som både elever og ansatte ser frem til.
Den anden fælles emneuge er værkstedsugen op til jul, hvor eleverne får lov til at gå i dybden med kreative håndværksprocesser. Vi oplever at eleverne får et stort udbytte af at have 5 sammenhængende dage til at fremstille et godt produkt, og de synes det er sjovt at bruge de ting, der laves som julegaver. 

De øvrige emneuger dækker fagene historie, kristendom, naturfag og idræt. Lærerne og skolelederen vælger år for år, hvilke årgange, der skal fordybe sig i hvilke fag. Vi oplever, at alle emneuger er udbytterige. De giver mulighed for tværfaglighed, for fordybelse og sammenhængende forløb, som giver mening for børnene. Også for de ansatte er emneugerne udfordrende og giver mulighed for at lave forløb, som ikke kan lade sig gøre inden for hverdagens rammer. 

 

Matematik (2014)

0. - 1. klasse

Faget matematik foregår for 0. - 1. klasse under rammerne egentid, LIB og t-dage. I egentiden arbejder hver elev selvstændigt i sin egen matematikbog og får individuel vejledning af matematiklæreren. Når eleven har nået sine mål i bogen er der mulighed for at lave matematik gennem forskellige typer opgaver bla. matematiktegninger, byggeklodser, spil og ipad.

Matematik indgår også i faget LIB. Her er elevernes bevægelse er i fokus, og her kommer en helt særlig glæde ved at røre sig og løse opgaver til syne.

T-dagene giver mulighed for fordybelse og længerevarende forløb, hvilket er til gavn for både elever og lærere. Samlet set er det skolens vurdering, at de forskellige undervisningsformer er en rigtig god måde for elever i 0. - 1. klasse at tilegnes sig matematiske kompentencer.    

2. – 4. klasse

Matematik indgår i elevernes egentid, LIB, mat-dage, T-dage samt i kurser.
I egentiden har eleverne som udgangspunkt fået en arbejdsbog, Rema (forlaget Delta), som passer til deres klassetrin. Derefter suppleres med andre arbejdsbøger, som passer til elevens niveau og det indholdsområde, hvori eleven mangler træning. I løbet af skoleåret har lærerne afprøvet andre materialer, bl.a. Matematik 0-4 (forlaget Pirana). Det supplerende materiale er små hæfter opdelt i emner (plus, minus, gange, figurer) fra forlaget Kolorit. Udover arbejdet i bøgerne, indgår forskellige matematiske læringsspil og små-opgaver også i egentiden.
Mat- og T-dagene giver muligheder for længerevarende, tværfaglige forløb. Eleverne har her bl.a. arbejdet med multiplikation samt strategiske spil.
I kurserne arbejdes med gennemgang af og træning i regningsarterne, arbejdet med IT samt den mundtlige dimension af matematik-faget. 
Fra skoleårets start har eleverne også haft matematik i formen LIB. Her foregår undervisningen mestendels i multisalen, hvor der leges forskellige matematik-lege. Efter løbende evaluering blev denne time dog senere på året ændret til at have fokus på repetition af bl.a. gange- og minus-regler. Fremover bruges LIB-metoden, når det er hensigtsmæssigt i forhold til indhold og faglig sammenhæng.
En udfordring i forhold til de matematiske tests er det læsetekniske aspekt. På baggrund af den årlige matematikprøve, kan vi konkludere, at der fremadrettet skal fokuseres på elevernes mundtlighed samt den generelle forståelse for opgaveformuleringer. Derfor vil der fremadrettet være en fast ugentlig matematiktime på dette klasseniveau.

5. - 6. klasse

Faget matematik foregår for 5. - 6. klasse under rammerne Egentid, kurser, Matematikfessor.dk, LIB og T- og mat-dage. I Egentiden arbejder hver elev selvstændigt i sin egen matematikbog. Eleverne sætter sig mål og arbejder for at nå disse indenfor den givne tidsramme.

I starten af skoleåret 2013/14 havde eleverne ugentligt en matematisk LIB-time. Efter løbende evaluering blev det klart, at eleverne havde mere behov for målrettede kurser end matematiske lege. Kurserne blev derfor en fast del af det ugentlige skema. De åbner op for nye matematiske kompentencer, som gruppen i fællesskab præsenteres for. Herefter får eleverne en lektie for på Matematikfessor indenfor det emne, som netop er blevet gennemgået. På Matematikfessor er der også mulighed for at teste sig selv og løse opgaver i Egentiden.

Mat- og T-dagene giver muligheder for længerevarende og tværfaglige forløb. Eleverne har her bl.a. arbejdet med regneark, ligninger og brøker.

På baggrund af den årlige matematikprøve kan vi konkludere, at der fremadrettet skal fokuseres på elevernes mundtlighed samt den generelle forståelse for opgaveformuleringer. Derfor vil dette være i fokus i det kommende skoleår

 
 

Natur/teknik (2015)

Fælles mål for natur/teknik omfatter disse fire områder (i parentes vores egne emnevalg):

  • Den nære omverden (forurening, naturen (dyr/planter) og landskabet omkring skolen)
  • Den fjerne omverden (landskaber, månen)
  • Menneskets samspil med omverdenen (alternativ energi, solcelleanlæg, broer, raketter)
  • Arbejdsmåder og tankegange (formål, hensigter vs. resultater, egen indflydelse på resultater, lære af hinandens erfaringer)

 

Metoder

-       fælles oplæg, præsentation af materialer, evt. formidling af historisk baggrundsviden

-       gruppearbejde, til dels med udgangspunkt i Cooperativ learning

-       udeskole (læring udenfor klasseværelset)

 

Konklusion

Eleverne har  en sund og glad indstilling til de faglige opgaver, der er blevet præsenteret.

Et stort ønske har efter afslutningen af dette skoleår været at kunne fortsætte med feltbotanik- udflugt til åen mv. 

 

Fysik/kemi/biologi/geografi (2015)

Formålet med at samle alle fag under ét er, at vi derved nemmere kan skabe en tidlig forståelse for det tværfaglige imellem fagene.

Fremadrettet vil fysik/kemi, biologi og geografi på nationalt plan blive samlet i én prøve til afgangsprøven i 9.klasse.

 

Klassen har i skoleåret 14-15 bestået af 6.-7.klasse.

I skoleåret er der frem til februar blevet undervist i biologi, kemi og geografi og derefter i fysik.

Explorer Fysik/kemi 7 er blevet anvendt første del af skoleåret til den teoretiske del.

Fokus i biologi og geografi har været på dyr og planter og derefter fordybelse i et selvvalgt dyr. Derefter har klassen arbejdet med det periodiske system.

Vi har haft temadage omkring flygtninge, hvor forskelle mellem flygtninge og indvandrere blev debatteret og  I- vs. U- lande.

Foråret har dannet ramme om teknik , hvor vi lagde ud med el-lære sammenholdt med alternativ energi. Fokus lå specielt på opstilling af forsøgene og mulige fejlkilder. Der blev talt om alternativ energi og hvilke muligheder vi har. Vi har bl.a. opsat et bølgeanlæg som eksperiment i vores å. Eleverne har været meget medlevende og energiske.

Vi holdt en astronomiaften på skolen, hvor der blev kigget på stjerner helt hen til midnat.

 

Evaluering af målsætning og evaluering (2015)

Fra skoleåret 2014/15 har skolen indført en ny evalueringsbog, som er i A4-format og nu også indeholder skemaet. Dette limes ind i bogen på venstre side om mandagen, hvor mål/ugemålene laves. Årsagen til dette skift er et ønske fra lærernes side om, at eleverne, når de evaluerer, har skemaet på venstre side, imens de skriver evalueringen på højre side. De kan på denne måde nemmere svare på, om de har nået deres mål, hvad de har lært om osv. Ydermere er det vigtigt, at eleverne med den nye evalueringsbog kan holde alle skemaer samlet og dermed også tage erfaringer fra ugen forinden med til den nye uge, eftersom skemaet nu er lige ved hånden.

For 0.-1. klasse er evalueringen blevet udvidet til, at de sammen med en voksen laver smileyer, som fortæller om, hvordan deres uge har været. Enkelte har også tegnet fine tegninger og nogle er endda begyndt selv at skrive små sætninger. Det er målet, at de nye skolebørn evaluerer sammen med skolevennen fra skoleåret 2015/16.

Kvaliteten og omfanget af elevernes medansvar og medbestemmelse, den individuelle målsætnings- og evalueringsform lever op til vores målsætning på disse områder.

 

Idræt (2015)

0. - 2. klasse

Idrætsundervisningen på Jejsing Friskole i 0.-2. klasse består af et ugentligt modul (1 ½ time). Som udgangspunkt foregår undervisningen fra august til oktober og fra april til juni udenfor. I vinterperioden fra oktober til april er vi indenfor i vores multisal.

Formålet med idræt i 0.-2. klasse er, at eleverne lærer idrættens værdier gennem leg, bevægelse og småspil. Idrættens værdier, som f.eks. overholdelse af spilleregler, fairplay, styre egne reaktioner og samarbejde er alle elementer, der løbende bliver talt om i forbindelse med undervisningen. Disse værdier kommer i spil både inden, under og efter aktiviteten.

De motoriske grundfærdigheder bliver trænet og udfordret igennem leg og øvelser. I skoleåret 2014/2015 blev eleverne i 0.-1. klasse udfordret på legende vis i motoriske færdigheder. Her ville evt. motoriske vanskeligheder blive synliggjort. Eleverne fik efter endt tema udleveret et motorisk kørekort (Geografforlaget). Dette kørekort vil løbende komme i spil på årgangene 0.-1. klasse – næste gang vil være i skoleåret 2015/16.

Sundhed og hygiejne er også vigtige elementer i idrætsundervisningen. Eleverne bliver allerede fra 0. klasse informeret om sund kost og vigtigheden af renlighed. Eleverne lærer derfor også fra starten af deres skolegang på Jejsing Friskole, at medbringe skiftetøj til idrætstimen samt gå i bad efter timen. (Der tages naturligvis hensyn til ønsker fra familien/barnet selv evt. i forhold til at undgå at bade sammen med andre børn.)      

Af øvrige temaer eleverne løbende arbejder med i idræt kan nævnes dans, redskabsgymnastik, gamle lege, boldspil/boldbasis og friluftliv.

Generelt opleves der en stor interesse for faget. Primært er undervisningen planlagt og tilrettelagt af underviseren, men eleverne tages ofte med på råd og deres forslag bliver taget med i planlægningen.

 

3.-4. klasse

Idrætsundervisningen på Jejsing Friskole i 3.-4. klasse består af et ugentligt modul (1 ½ time). Som udgangspunkt foregår undervisningen fra august til oktober og fra april til juni udenfor. I vinterperioden fra oktober til april er vi indenfor i vores multisal.

Disse temaer har eleverne bl.a. arbejdet med i idrætsundervisningen: ”Boldspil og boldbasis”, ”MBU”, ”Idræt som motion”, ”Gamle lege” og ”Redskabsgymnastik”.

Under temaet ”Idræt som motion” har ét af fokuspunkterne været, hvor vigtigt det er at dyrke motion. Eleverne har udover den mere teoretiske viden også fået lov til at opleve, på egen krop, hvornår man presser sin krop ud til det yderste. Bl.a. i forbindelse med en beep-test.

MBU-delen (motorik, bevægelse & udtryk) har primært været med udgangspunkt i dans. Her har eleverne både lært og fremvist op til flere koreografier. Undervisningen i MBU har primært været lærerstyret, men vil senere lægge op til, at eleverne selv kommer på banen med egne koreografier.    

Der er generelt en meget stor interesse og høj intensitet i idrætstimerne. Eleverne kommer selv med forslag til diverse temaer i idrætsundervisningen, som bliver taget med i årsplanlægningen.

 

 5.-7. klasse

Idrætsundervisningen på Jejsing Friskole i 5.-7. klasse består af et ugentligt modul (1 ½ time). Som udgangspunkt foregår undervisningen fra august til oktober og fra april til juni udenfor. I vinterperioden fra oktober til april er vi inden or i vores multisal.

Disse temaer har eleverne bl.a. arbejdet med i idrætsundervisningen: ”Boldspil og boldbasis”, ”MBU”, ”Atletik”, ”Idræt som motion”, ”Fordybelsesprojekt”, ”Gamle lege” og ”Lege fra min barndom”.

MBU-delen (motorik, bevægelse og udtryk) har primært været med læreren som underviser. Underviseren er kommet med koreografier og diverse opvarmningsprogrammer. I MBU, og herunder især i dans, findes en særlig æstetisk og ekspressiv dimension af kropsudfoldelsen. Her er der altså specielt fokus på, hvordan man kan bruge kropssprog, kroppen som fortæller og kroppens muligheder.

Fremover vil der være mere fokus på, at eleverne bliver inddraget, således de, ud fra vejledning, kommer til selv at skulle udarbejde og vise koreografier og opvarmningsprogrammer. Derudover vil der også senere komme bevægelsesanalyser og andet teoretisk viden ind over.

Atletik-området er blevet afsluttet med atletik-mærker. Under atletikforløbet har der været fokus på elevernes egne præstationer og at forbedre disse. Konkurrence-elementet har altså ikke været et fokusområde, om end det fra elevernes side alligevel implicit blev en vigtig del af forløbet.

I forbindelse med forløbet ”Lege fra min barndom” og ”Gamle lege” arbejdede eleverne med de didaktiske redskaber som ”idræts- og læringshjulet” og ”spilhjulet”(Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen af Lene B. Terp.)

I skoleåret 2014/2015 har eleverne arbejdet med et fordybelsesprojekt, hvor der både teoretisk og praktisk arbejdedes med idræt. Formålet med fordybelsesprojektet var, at eleverne forsøger at opfylde egen målsætning. Eleverne lavede bl.a. projekter omkring løb og dans. Løbegruppens mål var at lære at løbe 10 km på under 1½ time. Her blev målet nået via selvtræning og teoretisk viden omkring træning af udholdenhed. Danse-projektet gik ud på at blive bedre til at arbejde med dansens rum, former og planer samt at blive bedre til at udarbejde en koreografi samt opnå viden inden for hiphop-dansens historie.

Alt i alt var projektet meget vellykket, og elevernes engegement var højt og meget interessepræget. Arbejdsformen var meget lig den, eleverne praktiserer i deres ET-timer. Derfor var arbejdsformen hverken ny eller ukendt for eleverne.

Eleverne ønsker, at der i de kommende skoleår kommer mere fokus på redskabsgymnastik, hvilket der så vidt muligt vil blive taget hensyn til.

 

Musik (2015)

Musikundervisningen på Jejsing Friskole foregår som en vekselvirkning mellem de tre indholdsområder som nævnt i fælles mål:

  • musikudøvelse
  • musikalsk skaben
  • musikforståelse

Undervisningen har været bygget op med årstiderne som rettesnor, fordi det er et mål, at der i hver time skal synges sange, som knytter sig til årstiden, så eleverne får opbygget et stabilt repertoire af danske sange fra forskellige tidsperioder.

Musikudøvelsen er praktiseret som sammenspil med både rytmeinstrumenter (1.-7. kl.) og guitar, bas, trommer og keyboard (4.-7. kl.) samt forskellige danse (1.-2. kl.).

Den musikalske skaben har fundet sted i forbindelse med arbejdet med rytmebokse (1.-2. kl.), sangdigtningsforløb (mandagsværksted) og ikke mindst vores årlige teaterforestilling, hvor enkelte elever (husorkesteret) sammen med læreren har komponeret og skrevet musik og tekst til sangene. Derudover har vi afholdt MGP (2014) og Talentshow (2015), hvor eleverne har kunnet tilmelde sig og udfolde sig med bl.a. sang, dans og stand-up.

Musikforståelsen integreres i den daglige undervisning ved gennem analyse af forskellige sange at tale om f.eks. opbygningen af en sang (ABC-analyse), hvilken periode de er skrevet og samtale om komponist og forfatter. 

 

Evaluering af mandagsværksted (2015)

Overordnet set har mandagsværkstederne haft til formål, at eleverne i 1.-7. klasse skulle udtrykke sig kreativt med et produkt som resultat. Fagene billedkunst, håndarbejde, sløjd, musik, idræt og madkundskab har dannet rammerne.

Eleverne har kunnet vælge sig på ud fra interesse og lærerne har udstukket retningslinjerne for forløbene, der kørte over 3-4 gange, der afsluttes med en fremvisning/opvisning, koncert, fernisering eller prøvesmagning. Ved at der er 4 forskellige værksteder at vælge imellem sikrer vi, at vi kan tilgodese flest mulige elever og derved øge elevernes motivation.

Selve udførslen og produktet har eleverne stået for. Lærerens rolle har været vejlederen/inspirationskilden til det kreative arbejde. Eleverne har blandt andet bagt franske kager, lavet trommekoncert og kortfilm, udført o-løb og lavet akrobatik samt flettet armbånd og snittet træfugle.

Udfordringen har været at kunne differentiere inden for aldersgruppen 1.-7. klasse, men det har lærerne kunnet løse ved at fordele eleverne, så skolevennerne kunne hjælpe.

Af nye tiltag i skoleåret 2015/16 vil der, for at lette lærerenes planlægning, blive lavet en årsplan, der viser fordelingen af fagene, så alle de kreative fag bliver dækket ind. Det er skolens opfattelse, at eleverne har haft stort udbytte af mandagsværkstederne, og at det er fremmende for elevernes kreative udvikling, ligesom vi derigennem opfylder målsætningen for de praktisk-musiske fag.

 

Evaluering af Læring i Bevægelse (2015)

Læring i Bevægelse (LIB) har fra skolens start været en central metode i undervisningen. Fra kun at have LIB på skemaet, hvor det var lærerens ansvar, hvilket fag der blev dækket hver gang, er vi gået over til at sætte de enkelte fag på skemaet og for 0.-2. klasse sammen med LIB. På den måde var vi sikret større faglighed og større fagligt overblik. Dog har eleverne ytret utilfredshed med, at LIB nu kun var begrænset til 0.-2. klasse. Derudover har lærerne oplevet det som en begrænsning at være bundet til LIB, når det står på skemaet, og på den måde ikke kunne tage den som metode, når det passer til undervisningens indhold.

For at tilgodese elevernes ønske om LIB på alle klassetrin samt for at give lærerne bedre mulighed for at inddrage LIB som en naturlig del af undervisningen, skal LIB fra skoleåret 2015/16 medtænkes i alle fagtimer på alle klassetrin. Derfor vil LIB ikke stå på skemaet mere som (del af) et fag.

 

Historie (2016)

På Jejsing Friskole har historiefaget ændret sig meget det sidste års tid. Med tiltag som fortælling for alle hver mandag morgen efter morgensang og dannelsen af gruppen De store (7.-9. kl.) er historie som fag gået fra kun at være en del af T-dage og emneuger til at være en fast del af De stores fagtimer og en stor del af fortælling for alle elever.

Vi har valgt at holde historiefaget hos indskolingen og mellemtrinnet til T-dage og emneuger, da faget i sig selv giver børnene et naturligt ansvar for selv at dykke ned i historien, vælge et emne og fordybe sig i lige præcis det emne, de vælger. Dette virker bedst, hvis man har mere tid end blot en enkelt fagtime om ugen.

 

Kristendom (2016)

Faget kristendom dækkes for alle klassetrinene i faget fortælling. Derudover arbejder bhkl.-6. klasse med faget i emneuger og på T-dage, 7.-8. (fra næste skoleår også 9.) klasse i hhv. fordybelsesuger og fordybelsesdage.

I fortælling handler det om, at eleverne hører om Biblen og kristendommens historie. Emneuger/T-dage og fordybelsesuger/fordybelsesdage giver mulighed for at gå i dybden med et emne og sætte det i en større sammenhæng/perspektiv, hvor eleverne også har mulighed for at vælge et delemne, som der arbejdes selvstændigt med. På den måde er eleverne med til at planlægge deres arbejde og sætte sig mål, hvilket fremmer evnen til at tage ansvar for egen læring.

Vi synes, fordelingen af fagets indhold på de to undervisningsformer giver en meningsfyld kombination af formidling og selvstændigt fordybende arbejde.

 

Fordybelsesdage og -uger (2016)

De store har i løbet af skoleåret 5 fordybelsesuger (F-uger) og 5 gange 2 fordybelsesdage (F-dage).

Disse uger og dage er tænkt som videreførsel af hhv. emneuger og T-dage i Vitaminer og Chimpanser. Derudover skal egentidstanken videreføres i disse perioder, dvs. eleverne skal selv planlægge deres læring, strukturere det, tage ansvar for det og til sidst evaluere på det.

Fordybelsesdage og -uger tager primært udgangspunkt i dansk, sprog, naturfag, matematik og kulturfag.

Da det har været det første skoleår med overbygning på skolen og dermed også F-uger og F-dage, ser vi os stadig i etableringsfasen med de tilpasninger og ændringer, denne fase medfører.

Vi skal være mest opmærksom på, at egentidstanken ikke går tabt og dermed elevernes eget ansvar for deres læring.

 

Tidlig sprogstart (2016)

Vi har på Jejsing Friskole valgt, at fremmedsprogsundervisningen begynder allerede i bhkl., både engelsk og tysk. Formålet er at lade børnene møde de to sprog og bruge dem i en alder, hvor det at prøve og afprøve et andet sprog kan ske via lege uden at det virker akavet for børnene. Vi er dog også klar over og bevidste om, at børnene møder begge sprog i deres hverdag, og vil gerne tage udgangspunkt i børnenes oplevelser med sprogene og deres ordforråd.

I vores undervisning tager vi højde for, at de børn, der er gået i tysk børnehave, har et større ordforråd og større sprogforståelse.

Vi oplever, at vores elever ikke er generte eller endda bange for at bruge et fremmedsprog. De har opbygget et ordforråd, som danner et godt grundlag for det videre arbejde med sprogene, når også skriftsproget bliver del af undervisningen.